Frit sygehusvalg

Når du får henvisning til undersøgelse og behandling på sygehus, kan du i princippet frit vælge mellem alle de offentlige sygehuse, som kan udføre undersøgelsen og behandlingen, samt visse private sygehuse, som regionerne samarbejder med.

Den læge, der henviser dig, kan vejlede om hvilket sygehus, du kan vælge.

Hvis du vælger sygehus uden for din egen region, skal du som hovedregel selv betale for transporten.

Frit sygehusvalg gælder ikke

  • hvis det sygehus du har valgt, har væsentlig længere ventetider end lignende sygehusafdelinger
  • i tilfælde af en ulykke eller en akut indlæggelse. Da vil du af sikkerhedsmæssige grunde altid blive bragt til det nærmeste sygehus.

Ønsker du behandling på en højt specialiseret sygehusafdeling, fx på Rigshospitalet, kræver det dog, at du lider af en sygdom, som gør det nødvendigt at blive behandlet på en sådan afdeling.
Kosmetiske operationer

Det er ikke al behandling, som udføres gratis på offentlige sygehuse. Fx er operationer af kosmetisk karakter henvist til et privat sygehus eller klinik, hvis der ikke er en lægelig begrundelse for at udføre dem. Du skal så selv betale for behandlingen.

Kilde: Borger.dk

Ministeriet for Sun dhed og Forebyggelse har produceret en pjece om det frie sygehusvalg. Hent den her (pdf).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *